mandag den 15. oktober 2007

What did you learn in school today ?



Internettet har i dag overtaget en dominerende position som vidensmedie - dvs sted for både lagring, kommunikation og adgang til viden, oplysning og også kultur. Det der sker i øjeblikket er at alle kan lave en google-søgning og få et resultat.

Som kulturinstitution og bibliotek skal vi være med til at skabe, organisere og vedligeholde et overblik på tværs af forskellige medier og formater.

Weblogs
Weblogs er et af de nyere ustyrlige nyhedsmedier. Det er et værktøj der er meget effektivt til reflektion og promovering af alle mulige emner. Mennesker, der starter weblogs, har som regel viden, oplevelser, information eller processer, som de gerne vil dele og være i dialog om med deres omverden. Fx har E-klumme haft stor betydning for bibliotek 2.0 udviklingen pga. forfatternes klare stillingtagen og holdning til videndeling, ligesom Biblog har haft stor betydning som generel nyhedskanal om IT og biblioteker i denne overgangstid. Weblogs kan anvendes til intern team-blog med erfaringsudveksling, også blog om konkret emne med dialig med brugerne. Mulighederne er mange.

Chat
Chat/Im anvendes iflg Kalle Nielsen, Randers Bibliotek chat/IM i høj grad som intern kommunkationsform. Han skriver "Vi i Randers er ved at vænne os til at få sat status som en vane. Det tager ingen tid at skrive og sætte status, og blot én kollega i løbet af ugen ikke render forgæves til et kontor, så er der allerede sparet tid i forhold til før-IM tiden - tid som i stedet kan bruges til leg, læring og videreuddannelse."

Chat/IM kan her betragtes som en effektiv måde at stille et spørgsmål til, eller forberede en samtale med, en kollega. Ofte medfører samtaler jo en formidling af fakta som links, tlf.nr. osv. - og rigtig mange gange vil man gerne lige have en bekræftelse / respons med det samme. Da Google Talk chatten understøtter hyperlink-visning, så er det en rigtig hurtig måde lige at sende et link, og få et eller andet bekræftet eller besvaret.

I en chat-samtale er ofte 2-4 input nok til at løse en problemstilling. For effektiv brug af chat skal alle satte online-status på om man er fri/optaget - vil IM kunne få den effekt at der vil komme færre telefonopkald og mindre mails og dermed også færre forstyrrelser. Man kan afslutte en samtale med et 'smil' og en tak som afslutning. IM kan på den måde også være godt for arbejdsmiljøet.


Vi har brug for dine idéer!!!!!
Har du i løbet af ugen haft oplevelser og fået idéer til hvad du kan bruge blogging og chat til - hvor du kan se en praktisk brug på din arbejdsplads - grib tastaturet og send os straks et indlæg/en kommentar fra dig her på bloggen :)

Frank Helenius
Aalborgbibliotekerne

5 kommentarer:

Lida sagde ...

Tove og Grethe har lavet en blog i forbindelse med den bogcafé de skal optræde på i november! Det er da en supergod innovativ idé! - som bør roses - af andre end mig ;-)

http://bogcafe.blogspot.com/

Inger sagde ...

Jeg har netop været på netbibliotekseminar i Middelfart. Der var bl.a. en musikbibliotekar som fortalte om http://albertslundmusikbib.smartlog.dk/ som han er med til at lave. De kunne se på reserveringer og høre på brugere at den bliver læst. Og ideen kan vel bruges til masser af emner...

Tove Michelsen sagde ...

Takker for rosen på egne og Gretes vegne:-)
Tanken med Bogcafe-bloggen er, at det sparer tid, at vi samler indlæg og links. Med den som med andre blogs kunne jeg godt have brugt allerede nu at lære, hvordan man gemmer dokumenter på nettet. Men vi må vel prøve at hoppe lidt i lektierne, når vi får brug for det.

Tove Michelsen sagde ...

Takker for rosen på egne og Gretes vegne:-)
Tanken med Bogcafe-bloggen er, at det sparer tid, at vi samler indlæg og links. Med den som med andre blogs kunne jeg godt have brugt allerede nu at lære, hvordan man gemmer dokumenter på nettet. Men vi må vel prøve at hoppe lidt i lektierne, når vi får brug for det.

Tove Michelsen sagde ...

Beklager gentagelsen:-(
Andre blogideer:
Blog som opfølgning på Foreningsmarked, med billeder og respons. En slags elektronisk scrapbog.
www.foreningeraalborg.blogspot.com
Projektblog - blog for igangværende projekt, hvor ikke alle deltagere har adgang til e-doc - her mangler igen dokumentdelen.
www.abmaalborg.blogspot.com

(Kan man ikke vedhæfte links i en kommentar?)